Vi er et par (Lars og Gitte) der bor på Bornholm, og i 2002 kom Darko ind i vores liv, det var lykken.

Lars er vokset op sammen med Boxere/Gravhunde og har ikke selv haft hund siden han flyttede hjemme fra.

Jeg Gitte kommer fra et hjem hvor vi først havde en Gravhund, senere fik vi en Dobermann, som jeg blev meget stærkt knyttet til. Da hun ikke kunne mere fik vi en Labrador, men der gik ikke længe før jeg flyttede hjemme fra.

Der kom hurtigt til at mangle noget i mit liv og derfor fik jeg min første Newfoundlænder. Dem har jeg så haft 3 af, på en udstilling faldt jeg for en meget lækker hund som hed Hasse og han var en Samojede. Jeg fik en hvalp efter Hasse og siden kom der endnu en Samojede ind i mit liv.

Da jeg mistede min sidste Samojede, mente jeg ikke at vi skulle have hund igen. Lars mente at en hund skal opdrages strengt og gøre lige hvad man siger. Derfor ingen hund!

Men, men sådan skulle det ikke gå. Efter 2 år uden hund, kom Lars en dag og sagde at han syntes at vi skulle anskaffe os en hund, så jeg havde nogen til at passe på mig når Lars ikke er hjemme. Via Lars job er han ofte væk fra hjemmet i lange perioder. Lars’ krav var at det skulle være en kort håret, let at opdrage, en der ikke vil jage vildtet og en rolig hund.

Jeg gik i gang med at undersøge samtlige hunderacer, den hund jeg fandt var måske ikke den mest kort hårede, men efter beskrivelsen af Eurasieren, var det ikke en hund der jagede og det var en rolig hund, og foruden er det en utrolig smuk hund.

Jeg fandt en hvalp i Sverige og ham kunne vi få. Vi tog turen 7oo km. op til Mora, Kennel Leiionspitz og hentede Darko.

Nu begyndte et nyt liv, her havde jeg gået og været bange for at Lars ville være for hård med det lille pus, men allerede på hjem turen ville Darko helst være hos Lars og jeg skal love for at der opstod en kærlighed der er svær at beskrive mellem Darko og Lars. Nu var det mig der måtte ind og stoppe Lars for ikke at få en alt for forkælet hund.

Lars tager sig mest af de sjove ture på stranden og i skoven. Jeg går til lydigheds træning, agility, rally-lydighed og spor med Darko, for Darko har ikke læst racebeskrivelsen, om at Eurasier ikke har noget jagtinstinkt. Det er også blevet til en del udstillinger, hvor vi har mødt mange dejlige mennesker.

Vi er utrolig glade for at have fået lov til at få en så henrivende hvalp fra Leiionspitz. Vi kan ikke forestille os et liv uden en Eurasier i huset.

Vi har gjort det igen, endnu en gang er turen gået til Sverige - Kennel Leiionspitz ved Marita og Göran, og vi har igen fået en henrivende hvalp. En lille pige, der hedder Leiionspitz Qela.

Flokken er igen blevet udvidet med en hvalp, denne gang har vi beholdt en fra Qela's kuld, det er DaQela's Co Co.

Dette var starten på Kennel DaQela's