Endnu er stjerne født.

Leiionspitz Qela, er sovet ind og er taget på besøg hos sin elskede Leiionspitz Darko.

Fredag den 14-02_2014

Det er med tårende løbende ned af kinderne, vi skriver dette.

Qela fik det dårligt for 2 uger siden, pludselig ville Qela ikke have sine guffer, og i stede for at spise, gik Qela i gården og kastede op. Der viste vi at den var gal med Qela, kl. 2 om natten kørte vi til dyrlægen, og hun fik noget smertestillende og noget kvalmestildende. Næste morgen var Qela frisk igen. Der gIk en uge, uden tegn på noget, men så en dag stod Qela ude i haven, og så ud til at have meget ondt i maven. Turen gik igen til dyrlægen, og igen fil hun noget smertestillende og der blev taget en del blodprøver. Efter nogle dage fik vi svar på blodprøverne, Skjoldbruskkirtlen og bugspytkirtlen var meget fine, alle de andre prøver så også meget fine ud, men de røde blodplader var der ikke mange af, og hun producerede heller ikke mange af dem. Spørgsmålet var, hvor bliver de af, hun havde ikke blod i afføringen eller andet. Lever tallene, så ud til at det måske var et problem her. 5 dage efter, tog vi igen til dyrlægen og fik taget nogle nye blodprøver og Qela blev røntgen fotograferet. Det var svært at se noget på røntgen, men blodprøverne så ud til at være en lille smule forbedret.

Vi tog turen til Sjælland på Faxe dyrehospital, for at få Qela røntgen fotograferet igen og få hende skannet, så vi kunne få et klart svar på hvad der var i vejen med hende. Det viste sig at Qela’s lever var meget beskadiget og den indeholdt en masse blod. Vi havde håbet på at de fandt en syste, som kunne fjernes, men sådanne gik det desværre ikke. Der var ikke noget at gøre, for at Qela skulle få det bedre. Mangel på de røde blodplader gjorde Qela meget træt, og leveren kunne enten briste, så Qela ville forbløde (gik der hul ville der gå max 48 timer) eller også ville leveren sætte ud, og Qela ville blive forgiftet at sin mad, eller få madlede.

Qela var en ener, en bestemt dame der viste hvad hun ville. Fyldt med kærlighed og omsorg.
Havde det stået til Qela havde hun haft hvalpe altid, hun elskede sine hvalpe, og sidegevinsten ved at have hvalpe, var mere mad. Qela var meget glad for mad, det var lige meget hvad der kom i hendes madskål, alt røg ned, og det betød at hun altid var på slankekur.

 Hvem skal nu fortælle os at det er aftensmad tid?

Qela var den perfekte Mor med stort M, hun nussede og pussede om sine hvalpe, opdragede dem på en kærlig og omsorgsfuld måde.  Hun legede med dem, lærte dem hvad de måtte og hvad de ikke måtte. Qela så helst at hendes babyer ikke flyttede hjemme fra før de var 11 uger, først da var hun parat til at slippe dem. Selv efter hvalpene var flyttet hjemme fra, og Qela mødte dem, kunne hun godt finde på at begynde at undersøge dem for tæger/flåter. Hun skulle nok finde dem, og bide dem af.

Qela har givet os så utrolig mange oplevelser, beriget os med hendes hvalpe og mange fremmede mennesker er kommet ind i vores liv, fordi de har fået en Qelahvalp.

Qela har aldrig været en hurtig hund, men skulle der jages katte, mus, rotter, fasaner, rådyr eller andet, eller hvis der var noget der kunne spises, så kunne der komme fart på Qelapigen.
På træningspladsen, om det var lydighed, agility, rally eller i udstillings ringen, tog Qela det med ro. Hun var god til at lære alle de ting hun skulle, men alt foregik i hendes rolige tempo, ingen stres og jag. En dejlig pige at træne med.

Qela var en utrolig kærlig hund, hun kunne dog godt fortælle hvis der var noget hun ikke var tilfreds med.  Udstilling var ikke noget der interesserede Qela  voldsomt meget, hun gjorde for min skyld. Hun ville meget gerne med på udstillingerne, med hun gad ikke gå i ringen. Jeg tror samtlige dommere har fået Qela’s ”dræberblik” Hun havde en vis evne til at sende et ”dræberblik” der betød – Jeg gider ikke…… Man er vel Eurasier.

Det er med blødende hjerter og tårende løbende ned af kinderne at vi har måttet sige farvel til vores højt elskede Qela. Om det var for tideligt i hendes sygdoms forløb, at vi greb ind, ved vi ikke. Det får vi heller aldrig at vide. Men vi havde lovet os selv at Qela aldrig skulle miste sin position som Mor og flokfører, have smerter eller gå fra maden. Dyrlægen sagde at det kunne ske i morgen eller om et ½ år. Gå og vente på at Qela skulle forbløde eller blive forgiftet af sin mad, var en tanke vi ikke kunne bære. Så når alle andre holdt hjerternes fest (valentines)  sendte vi Qela over regnbuen til Darko.

Vi sender et stort TAK til Marita og Göran for at vi fik lov til at få denne skønne, dejlige, smukke, kærlige Eurasierpige Qela, som har beriget vores liv i 8½ år, og ikke mindst har givet os 3 hvalpe som bor her hos os, og hvor vi kan se Qela lever videre i dem.

Et lys gik ud, et liv er endt
på himlen er, en stjerne tændt,
som lyser for os på vor jord,
du altid i vort hjerte bor.

Tak Qela, for alt hvad du har givet os, den tillid du har vist os, den kærlighed du gav os. Du vil altid have en stor plads i vores hjerter – du bliver aldrig glemt.

Lars og Gitte og dine 3 børn – Co Co, Opal og Morion

En hilsen sidste fra Qela's søn Jo Jo